Denne privatlivspolitik dækker Yale Home-abonnementet (i det følgende kaldet "abonnement"), der leveres inden for den europæiske region.
Abonnementet giver yderligere funktionalitet til produkter, der bruges via Yale Home-appen. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan Yale behandler personoplysninger i forbindelse med Yale Home-appen, i privatlivspolitikken for intelligente Yale-produkter, som findes her.
Vi lægger vægt på at beskytte dine personoplysninger, når du bruger abonnementet. Formålet med denne privatlivspolitik er at beskrive, hvordan vi indsamler og behandler de personoplysninger, som vi modtager i forbindelse med din anvendelse af abonnementet, som følger:
Security & Risk Communications Limited (som driver virksomhed under navnet Yale), registreringsnummer 417550, med adressen Parkway Business Centre, Ballymount, Dublin 24, er dataansvarlig i forbindelse med levering af abonnementet. Security & Risk Communications Ltd er en del af ASSA ABLOY-koncernen.
For andre relaterede behandlingsaktiviteter, der ikke vedrører drift og administration af abonnementet, men er relateret til din brug af de intelligente Yale-produkter, f.eks. når du kontakter kundesupport, vil ASSA ABLOY-forretningsenheden (der driver virksomhed under navnet Yale) i dit land være dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. For oplysninger om denne forretningsenhed bedes du vælge dit land via dette link og læse privatlivspolitikken for dit lands Yale-websted, som vil være tilgængelig nederst på siden.
Personoplysninger, som er nødvendige for brug af tjenesterne
Når du køber et abonnement, indsamler og opbevarer vi følgende:
Afhængigt af det abonnementsniveau, du køber, kan vi også indsamle og opbevare:
Alternative kontaktpersoner
Når du oplyser navne og telefonnumre på alternative kontaktpersoner, skal du først have informeret dem om, at du vil videregive deres data til Yale, og indhentet deres tilladelse. Du skal også gøre dem opmærksomme på denne privatlivspolitik og på, at deres personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med privatlivspolitikken. Hvis en alternativ kontaktperson trækker sin tilladelse til, at deres data kan bruges på denne måde, tilbage, skal du straks fjerne deres oplysninger via Yale Home-appen.
Personoplysninger indsamlet eller behandlet på grundlag af din anvendelse af tjenesterne
Kameraer
Hvis du bruger Yale-kameraer, kan du købe et abonnement, som giver dig mulighed for at gemme optagelser i Yales cloud-lager. Det giver dig mulighed for at gemme optagelser i længere tid, end hvis de kun blev gemt på selve IP-kameraet. Hvor længe optagelserne gemmes, afhænger af, hvilken abonnementspakke du vælger.
Du bestemmer altid, hvem der kan se dine optagelser. For at andre end dig kan få adgang til og se dine optagelser, skal du give din tilladelse, f.eks. ved at give adgang til en inviteret eller til en tredjepart via funktionen 'arbejder med'. Hvis professionel overvågning er inkluderet i dit abonnement, vil Yales professionelle overvågningsoperatører kunne se begrænsede optagelser i tilfælde af mistanke om en nødsituation. Se afsnittet "Professionel overvågning" nedenfor for at få flere oplysninger.
Vi tager sikkerheden for vores kunders optagelser meget alvorligt og bruger en række foranstaltninger til at beskytte optagelserne, f.eks. kryptering af optagelserne, når de gemmes og overføres, samt totrinsverificering, når en ny enhed anvendes til at logge ind på en konto for at se optagelser.
Et abonnement giver også adgang til yderligere kameraintelligensfunktioner såsom registrering af kæledyr, køretøjer og pakker. Disse detekteringsfunktioner genkender ikke enkeltpersoner eller konkrete køretøjer, og som sådan behandler Yale ikke personoplysninger for at levere disse funktioner.
I mange lande er der databeskyttelseslove, såsom den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), som din brug af vores IP-kameraprodukter kan være underlagt. Det er dit ansvar at sikre, at din brug af vores produkter overholder relevant databeskyttelseslovgivning. Du bør f.eks. overveje at sætte en meddelelse op, der informerer besøgende på din ejendom om, at du optager video og lyd, og gøre brug af funktionen "privatlivszone" til at hjælpe dig med at undgå at optage naboejendomme eller offentlige steder. Du bør også overveje, hvornår og med hvem du deler optagelser, og hvor de deles. For eksempel kan det påvirke folks privatlivsrettigheder, hvis optagelser af dem lægges op på sociale medier. Hvis du er usikker på, om din tilsigtede brug af et kamera overholder databeskyttelseslovgivningen i dit land, skal du kontakte databeskyttelsesmyndigheden i dit land. Oplysninger om databeskyttelsesmyndighederne findes i afsnittet "Dine rettigheder" nedenfor.
24/7-overvågning
Hvis du køber et abonnement, der omfatter 24/7-overvågning, vil optagelser fra dine kameraer være tilgængelige for vores professionelle overvågningsoperatører, så de kan vurdere, om det er en ægte nødsituation eller en falsk alarm, og derefter træffe passende foranstaltninger såsom at tilkalde politiet.
I nødstilfælde vil den professionelle overvågningsoperatør kunne se billederne fra alle kameraer, som du har registreret på den relevante ejendom i Yale Home. Operatøren vil kun midlertidigt kunne se billederne for at vurdere, om der er tale om en virkelig nødsituation eller en falsk alarm. Derudover vil ingen hos Yale have adgang til eller se billederne, efter at denne vurdering er foretaget på tidspunktet for begivenheden.
Nedenstående tabel angiver årsagerne til, at vi behandler dine personoplysninger for at levere abonnementet, og hvad vores juridiske grundlag for denne behandling er. Der henvises til privatlivspolitikken for intelligente Yale-produkter for de andre formål, hvormed Yale vil behandle data, når du bruger Yale Home-appen.
Hvorfor behandler vi disse personoplysninger? | Hvad er det retlige grundlag for en sådan behandling? |
For at kunne tilbyde dig den tjeneste, som du anmoder om ved at indgå abonnementet. Dette kan omfatte identifikation/autentificering af dig, når du bruger Yale Home-appen, stille abonnementsfunktioner og -egenskaber i Yale Home-appen og de produkter, som du vælger at bruge, til rådighed, vedligeholdelse, hvilket omfatter softwareopdateringer, samt specifik kommunikation med dig i forbindelse med tjenesterne. | Brug af dine personoplysninger på denne måde er nødvendigt for, at vi kan imødekomme din anmodning. Vi opfylder vores forpligtelser i henhold til den aftale, som vi har med dig om at levere de tjenester, du har anmodet om. Vi kan ikke tilbyde dig tjenesterne uden at behandle dine personoplysninger. |
For at overholde de lovkrav, som vi er underlagt, f.eks. skat, regnskabsmæssige krav, oplysningspligt og/eller retshåndhævelse. | Brug af dine personoplysninger på denne måde er nødvendigt for, at vi kan overholde vores juridiske forpligtelser. |
Vi vil overføre personoplysninger med de formål, som er beskrevet i afsnittet ”Hvordan og hvorfor vi anvender dine personoplysninger":
Visse modtagere er placeret i lande uden for EU/Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Eftersom disse lande i visse tilfælde har et lavere beskyttelsesniveau end inden for EU/EØS, benytter vi standardiserede kontraktbestemmelser godkendt af Europa-Kommissionen og Information Commissioner's Office for at sikre et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau for dine personoplysninger, når vi overfører dem til lande uden for EU/EØS. Du kan få et eksemplar af dem ved at kontakte os ved hjælp af oplysningerne i afsnittet "Kontakt os" nedenfor.
Vi træffer foranstaltninger til at beskytte alle personoplysninger, der overføres til tredjepart eller andre lande, i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Vi gemmer personoplysninger, lå længe det er nødvendigt for at opfylde det formål, som oplysningerne er indsamlet til, og i overensstemmelse med vores interne retningslinjer for opbevaringsperioder. Det betyder, at vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for at behandle en anmodning eller for at administrere din konto eller vores kunderelation. Anonymiserede statistiske data kan blive gemt længere.
Hvis du har kameraer, kan du købe et abonnement, som giver dig mulighed for at gemme optagelser i Yales cloud-lager. Det giver dig mulighed for at gemme optagelser i længere tid, end hvis de kun blev gemt på selve kameraet uden et abonnement. Hvor længe optagelserne gemmes, afhænger af, hvilken abonnementspakke du vælger.
Hvis du opsiger abonnementet, vil nye optagelser ikke længere blive gemt i Yales cloud-lager, men du vil stadig kunne se eksisterende optagelser, indtil de slettes i overensstemmelse med opbevaringsperioden for dit abonnement.
Med hensyn til de persondata, vi ligger inde med om dig, har du ret til at:
Vi accepterer muligvis ikke din anmodning om at slette dine personoplysninger i de tilfælde, hvor vi har brug for dem for at overholde en juridisk forpligtelse eller i relation til et retskrav.
Se ”Kontakt os” herunder for information om, hvordan du udøver dine rettigheder.
Hvis du har en klage vedrørende vores behandling af dine personoplysninger, har du ret til at indbringe den for den relevante tilsynsmyndighed for databeskyttelse i dit land.
Hvis du befinder dig i et land i EU, henvises til listen over tilsynsmyndigheders kontaktoplysninger, som findes på Our Members | European Data Protection Board (europa.eu).
Vi kan opdatere denne privatlivspolitik fra tid til anden som følge af ændrede lovmæssige, regulatoriske eller operationelle krav. Hvis vi gennemfører væsentlige ændringer af denne privatlivspolitik, vil vi gøre dig opmærksom på det ved at placere en iøjnefaldende meddelelse på vores websted eller i appen.
Hvis du har spørgsmål om denne privatlivspolitik eller om vores behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte os på privacy@yale.co.uk.
Meddelelsesversion 1.0, november 2023